Kickstart din karriere med juridisk frivilligt arbejde!

Randers Retshjælp søger jurastuderende (stud.ba.jur eller stud.cand.jur) til frivilligt arbejde. I skal brænde for at skabe resultater samt at omsætte jeres juridiske metode/teori til praksis. Vi tilbyder et bredt spektrum af opgaver lige fra sagsbehandling til partsrepræsentant ved retten. Derudover tilbyder vi fagrelevante kurser inden for forskellige retsområder, samt coaching-kurser af professionelle.

Vores organisation:

Randers Retshjælp er en nystartet retshjælp i Randers området. Randers Rets udøver retshjælp på trin 1-3. Vores mission er, at hjælpe enhver borger uanset bopæl og indkomst, med deres juridiske anliggender og følge sagerne til dørs, så borgeren ikke føler sig tabt i processen.

Dine opgaver bliver:

  • at foretage grundlæggende personlig eller telefonisk juridisk rådgivning af borgeren.
  • at agere som bisidder eller partsrepræsentant for borgeren i forhold til forhandlinger/kontakt med fx med kommunen, statsforvaltningen, udlejere, virksomheder eller andre parter involveret i borgerens sag.
  • at agere som bisidder eller partsrepræsentant for borgeren ved retten
  • at udarbejde forskellige dokumenter/skrivelser på borgerens vegne.

Vi vil gerne ansætte frivillige, der:

  • arbejder struktureret og ansvarsbevidste.
  • der ikke er bange for at følge sagerne til dørs, eller for at agere som bisidder eller partsrepræsentant.
  • har ordenssans.
  • har gode formuleringsevner.
  • har en god dømmekraft, er empatisk og dog ikke er bange for at stille spørgsmål.
  • er positiv og har et godt humør.
  • kan tale med kunden i øjenhøjde.
  • kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • kan have flere bolde i luften samt overholde deadlines.

Du skal være forberedt på, at de sager du kommer til at behandle ofte er meget personfølsomme, og derfor er diskretion en yderst vigtig faktor i forbindelse med denne type arbejde.

Er det dig vi søger?

Så send en kortfattet, motiveret ansøgning, CV og studiejournal på mail: job@randersretshjælp.dk. Vi læser løbende ansøgningerne så send din ansøgning med det samme.

Når du sender en ansøgning accepterer du samtidig vores ansættelsespolitik.

 

Vi leder også efter frivillige rådgivere til Weekend Retshjælpen i Viborg.

Læs mere om det her: Job i Weekend Retshjælpen.